Et skridt tættere på

Piger! I går trådte vi ét skridt tættere på. Ét skridt tættere på vores adskillelse. Vi er ude af folkeskolen, og det er med blandede følelser, at jeg, lørdag aften, sidder og skriver dette indlæg. Jeg kommer sådan til at savne jer. At gå til skole med Astrid og Mathilde i langsomt tempo, fordi klokken kun er otte, og vi er trætte. At sidde i det lille hjørne i biblioteket og snakke, mens vi burde lave skolearbejde med Chanet, Karen og Louise. Og Laura... dig savner jeg bare forfærdeligt i hverdagen. Det er en underlig følelse, at jeg ikke skal gå i skole med nogen af jer mere. Det er jeg ligesom vant til, men det er måske godt. Nye ting. Nye erfaringer. Nye udfordringer, men for nu er det dog stadig Sønderborg og afgangsprøver.Tusind tak for i går. Tusind tak for verdens bedste sidste skoledag. Uden jer ville dagen overhovedet ikke have været lige så god - og Laura, jeg manglede dig. Her er lidt billeder fra cykelpyntning torsdag aften og fra selve fredag - om dagen.

I er nu noget for jer selv.
Kys til jer, søde piger - Astrid, Louise, Laura, Karen, Chanet og Mathilde - fra Johanne.

Karen

Jeg hedder Karen og er den fjerde yngste af os. ”Jeg bor i Sønderborg og jeg kan li' det, som det er. Jeg er en elsker...” er, hvad har stående på min bloggerprofil.

For at gå lidt mere i detaljer, er jeg for det meste en glad pige. Jeg er et klart A-menneske og har absolut intet imod at stå tidligt op om morgenen. Jeg har boet i Italien i tre år. Jeg kom hjem for fire år siden. I de fire år, har jeg bygget et kæmpe venskab op med disse dejlige tøser, selvom jeg kendte nogle af dem, før jeg drog til Italien og nogle af dem mødte jeg først et par år, efter jeg var kommet hjem.

Jeg er ikke særlig genert og jeg holder mig ikke tilbage, når jeg har nogle (vigtige) informationer at give ud. Fx, lugter jeg rigtig meget under armene lige nu. Jeg har en kæmpe passion for basket og jeg bliver fuldstændig høj, når jeg spiller det. Det er helt fantastisk.

Dernæst er jeg vanvittig pjattet med kunstneren Jeff Buckley. Han er bare.. så... ubeskrivelig fænomenal. Jeg kan lytte til ham hvert minut, i hver time, i 24 timer, på 365 dage om året, uden at blive træt af ham. Hmm.. challenge accepted! Lol, jk.

Jeg skal efter sommerferien, gå på Sønderborg Statsskole sammen med Louise, og jeg kan virkelig ikke vente! Jeg kan ikke vente på at blive en del af det gymnasielle socialliv, som jeg har hørt så meget om i to år. Det er ikke mig, der skal være den lille niende-klasse-elev mere. Iha...

Set fra et andet perspektiv, glæder jeg mig dog ikke, til sommerferien er forbi, for der skal vi piger jo skilles ad... og det værste af alt er, at Johanne flytter til København og ikke kommer tilbage igen. Ser i, Johanne betyder nemlig kæmpe meget for mig. Hun er min bedste veninde. Hun er min ”base”, hvis i forstår. Hvis i ikke gør, så... må i leve videre i tvivlen.

Men... på trods af alt det, der venter mig om nogle måneder, vil jeg tage hver en udfordring op og prøve at løse den så rigtigt som muligt. Med eller uden mine mageløse veninder! 

Astrid

Hello everyone!
Jeg hedder Astrid og jeg er.... nej, jeg ved faktisk ikke hvilket nummer jeg er i rækken. Anyway, jeg er 15 år gammel og fylder 16 i august. Jeg er meget meget MEGET høj og har faktisk altid været det. Jeg skal på musik- og idrætsefterskole i Ringe på Fyn efter sommerferien og jeg glæder mig helt VILDT!! Det er stadigvæk fuldstændig uvirkeligt at jeg skal afsted... Jeg er en meget ambitiøs og pligtopfyldende pige, og selvom det lyder mærkeligt, kan jeg faktisk rigtig godt lide at gå i skole. Jeg er meget kreativ og spiller guitar, synger, tager billeder og jeg ELSKER  at gå i snuskede genbrugsbutikker og finde alt muligt underligt tøj, som ingen andre har...
Jeg drømmer om en hvid Fender Stratocaster-guitar med en tilhørende Marshall-forstærker og at komme med i et band. Jeg drømmer om et walk-in-closet med plads til alle mine skønne genbrugsfund. Jeg drømmer om at få et fantastisk efterskoleår med mange nye oplevelser. Jeg drømmer om at rejse jorden rundt og opleve alle mulige forskellige slags kulturer. Lige nu drømmer jeg om at mine veninder og jeg kan bibeholde kontakten til hinanden, selvom vi bliver spredt udover hele Danmark...

Masser af skønne knus fra Astrid

Laura

Jeg hedder Laura. Jeg er den tredje yngste af os. Jeg bliver 16 til oktober. Lige nu går jeg på Bernstorffsminde efterskole på Fyn, det har jeg været rigtig glad for og selvom jeg kommer til at savne det forfærdeligt meget, glæder jeg mig til at komme hjem til lille Sønderborg igen.

Jeg er den laveste af os og det har jeg nok altid været. Jeg kan ikke synge, jeg kan ikke spille guitar og min musiksmag er meget blandet. Jeg elsker leggins og joggingbukser og generelt er min tøjsmag meget påvirket af efterskolelivet. Som i kan læse er jeg ikke ligeså poetisk, som de andre nok er, men i følge Astrid rummer jeg så mange andre gode kvaliteter.

Efter sommerferien skal jeg starte på AGS sammen med Mathilde, hvilket jeg er ret nervøs for. Det bliver overvældende, men også helt fantastisk at komme på gym. Jeg har kendt disse piger stort set hele mit liv og det bliver hårdt ikke at skulle ses så tit som jeg plejer.

Knus fra Laura

Mathilde

Det er så mig, der er Mathilde. Jeg er den ældste af os alle og den eneste, der aldrig har købt tøj i en genbrugsforretning... Jeg har et dejligt liv her i Sønderborg med fodbold, arbejde og kæreste - og selvfølgelig de her enormt dejlige veninder! Jeg skal efter sommerferien starte på AGS, hvor der på skemaet bliver masser af matematik, bioteknologi og fysik. Jeg ved det bliver hårdt, men jeg glæder mig alligevel rigtig meget. For ligesom Astrid, kan jeg underligt nok godt lide at gå i skole. Både fordi jeg lærer en masse, men ligeså meget - hvis ikke mere - på grund af det socialeliv i klassen. Jeg glæder mig til at starte på en frisk i en ny klasse, hvor jeg ingen kender. Glæder mig til at komme videre i livet efter at have gået på den samme skole i 10 år. Jeg kommer til at savne min hverdag på Ahlmann-Skolen, men jeg håber af hele mit hjerte at tiden på AGS bliver lige så god. Jeg ved, at jeg ikke kommer til at se de her skønne piger lige meget efter sommerferien, og det gør mig virkelig ked af det, for jeg kender ingen som Karen, der kan fyre den af på et dansegulv til noget musik ikke særlig mange andre kender, imens alle andre bare står og glor på hende. Karen er helt sin egen.

Jeg kender ingen som Astrid, der har overskud til at klare skolen, så flot som hun gør, samtidig med at hun har tid til at være skide social. Det beundrer jeg virkelig.

Jeg kender ingen som Laura, der kan grine af absolut ingenting og blive hyper på 0,5. Glæder mig til tiderne på AGS med dig! 9. klasse har været hård uden dig..

Jeg kender ingen som Louise, der virkelig bare er sig selv. Hun er noget af det mest jordnære, jeg kender. Hun er delvist også skyld i min nye musiksmag, som Chanet ikke bryder sig særlig meget af.. :-)

Jeg kender ingen som Johanne, der kan være så stærk i så svære tider. Johanne, du klarer det fantastisk flot! Jeg vil aldrig glemme vores LEGO- og Bratz-tider med Laura.

Og til sidst kender jeg ingen som Chanet, der kan redde min dag, som hun kan. Chanet og jeg har de sjoveste minder sammen, som ligger dybt indgraveret i mit hoved. For at sige det, som det er, så ved jeg slet ikke, hvad jeg skal gøre hele næste år, hvor hun er på efterskole..

Disse skønne piger bliver hårde at undvære - rigtig meget endda...

- Mathilde

(specielt til Johanne: sorry angående billedet)

Chanet

Jeg er Chanet, og jeg er den anden ældste. Jeg kan rigtig godt lide pop-musik, og på den måde skiller jeg mig ud fra de andre, eftersom Mathilde er gået om på den heeeelt forkerte side af god musik. Jeg er den som har styr på fest musikken, og jeg elsker noget med god bas i. Jeg har ikke altid kendt disse pige, men nøj hvor er jeg glad for at jeg kender dem nu! Jeg skal på efterskole næste år, hvor jeg tager 10.klasse. Jeg kan rigtig godt lide at dyrke sport, så jeg skal selvfølgelig gå på Sports efterskolen SINE. Jeg dyrker rigtig meget håndbold, men derfor har jeg stadig tid til de dejlige piger. Jeg føler mig tryg, når jeg er sammen med min familie. Jeg er tryg når jeg er sammen med mine venner. Jeg er tryg når jeg er sammen med min kæreste. Det er slut nu, og nu kommer der en tid, som forandrer alting, og jeg er bange. Jeg elsker at føle mig tryg, og jeg elsker mine venner/Familie! Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv, men det skræmmer mig. Jeg ved endnu ikke helt hvor klar jeg er til at tage på efterskole, men jeg regner med at det kommer. Jeg tager gerne tingene som de kommer, og så ser jeg hvad der sker!

Jeg kommer til at savne pigerne så voldsomt meget, men jeg ved at vi ses igen, måske ikke imorgen, men en dag!

Johanne

Jeg er Johanne. Jeg er den næstyngste af os. Snart bor jeg i København. Snart går jeg i rundt i genbrugsbutikker på Nørrebro. Snart cykler jeg til Kongens Have for at hænge ud. Snart shopper jeg i alle de fede butikker på Strøget og sidegaderne. Snart går jeg til hundredvis af koncerter på Vega og andre lokale, små steder. Snart bor jeg på Østerbro – 4,5 kilometer fra mit kommende gymnasium på Vesterbro – Rysensteen. Snart går jeg til gymnasiefester. Snart går jeg på bar med mine nye venner. Snart tager jeg billeder i de københavnske gader af smukke mennesker og smukke bygninger. Om halvanden måned. Nu… Bor jeg i Sønderborg. Nu har jeg verdens dejligste kæreste. Nu er jeg tryg. Nu ved jeg, hvem jeg er. Nu har jeg et sted at høre til. Nu har jeg venner, som er fantastiske, og som jeg aldrig vil være foruden. Nu er jeg bange for at flytte. Nu hænger jeg ud ved slottet med mine veninder. Nu går jeg rundt på den lille gågade. Nu tager jeg en cykeltur til vandet for at se en smuk solnedgang. Nu er jeg glad for menneskerne omkring mig. Snart sker der nye ting. Nye udfordringer. Jeg er ked af, at de personer, der har gjort mig til den, jeg er, ikke skal være med mig efter sommerferien. I ved, at jeg kun er en opringning væk.  Og så hopper jeg gerne på toget hver weekend...  

- Johanne, hende der snart bliver københavner... 

Louise

Jeg er hende den yngste af os. Hende der først fylder 16 til december. Jeg er hende, der altid køber for små sko. Hende der elsker kjoler, og ofte falder for blomstrede ting. Hende med det forholdsvis korte, lyse hår. Hende der kan spise, som en mand, uden at tage på. Jeg er hende der elsker at tage billeder af alting eller ingenting. Jeg er hende, der til tider kan være skide melankolsk, men når jeg så endelig er glad, så er jeg virkelig glad. 

Jeg er hende, der altid har iPoden skruet en tand for højt op og ikke kan sove uden. Hende der spiller guitar. Hende der elsker at være på Sønderborghus. Hende der altid går i sailor sko, fordi det minder hende om The rumour said fire..

Og nå ja, så er jeg hende der er besat af dem. 

Sådan er jeg. Det er mig. Louise

Intro

Kære fremtidige læsere!

Vi har valgt at oprette denne blog, fordi vores veje efter sommerferien skilles. Vi har alle gået i folkeskole sammen, og har gennem årerne opbygget et helt specielt forhold til hinanden! Vi er 7 piger - Astrid og Chanet, der skal på hver sin efterskole i henholdsvis Ringe og Løgumkloster - Karen og Louise, der skal på Statsskolen i Sønderborg - Laura, der kommer hjem fra efterskole og skal på AGS i Sønderborg sammen med Mathilde - Johanne, der skal på Rysensteen Gymnasium i København. Vi er alle på vej ud af 9. klasse med nye forventninger til vores liv, der tager en markant drejning ad helt nye veje. Vi vil gerne opretholde kontakten med hinanden, og det kan vi gøre på denne måde. Vi kommer derfor til at blogge om de udfordringer vi nu får - i et liv uden hinanden i hverdagen.

Måske kan det hjælpe andre i samme situation som os?
Kærlige hilsener fra Astrid og Johanne.