Se!

Louise stak mig dette i hånden før jeg kørte mod København d. 1. juli. Med tårerne trillende ned af kinderne, blev jeg alligevel glad for din søde tegning, Louise. Mine piger!

Ved godt, at de kun er nogle af os der er her - men har ikke et samlet på min ja... Mac

Jeg aner ikke hvad dag det er, hvilken dato det er, eller hvad jeg foretager mig for tiden. Men jeg ved, at det er sommerferie. Og jeg ved, at jeg savner jer. Jeg ved, at jeg er rastløs og længes efter jeres selskab. Jeg ved, at hvis det her havde været for et år siden, havde jeg sagt til mig selv: "Om to uger starter jeg i niende, og får endnu et godt år med pigerne." Det kan jeg ikke længere sige. Jeg kan sige tak for alt. Og jeg kan sige held og lykke fremover, på de forskellige efterskoler og gymnasier. Og jeg kan sige, at jeg elsker jer. Og jeg kan sige, at jeg glæder mig til alt det kommende med jer. Jeg kan sige at tiden med jer, heldigvis ikke er slut endnu. I får mig til at sige "jeg har ikke lyst til at dø." Jeg kan sige: I har rystet min grundvold. Og jeg kan sidst, men ikke mindst, sige I er fantastiske! 

Jeg tager på en lille Danmarksferie i dag - eller i morgen. Og på lørdag(!) om 5(!) dage, vil Nikoline og jeg(!) forhåbentligt stå forrest(!) og skrige(!) med på Trsf(!) og endnu engang vil jeg få rystet min grundvold(!). Heh

Vi ses piger, ha' det fantastisk indtil vi snart(!) ses igen. 

Så er tiden ved at være inde. Der er præcis to uger til jeg starter på SINE, og nøj hvor jeg glæder mig! Sommerferien er bare fløjet afsted, og der er sket så meget.

Igår klokken 15 landede jeg i billund lufthavn. Jeg er netop lige vendt hjem fra en to ugers ferie i Tyrkiet. Det har været utrolig dejligt at være afsted men føj for en varme... Det er ikke, fordi det har været en ferie hvor vi har lavet utrolig meget, for det er jo ikke første gang jeg har været i Tyrkiet, nærmere 12. gang. Imens jeg har været på ferie har jeg længtes efter Danmark. Det er dog både koldt og vådt herhjemme, men det er hjem! Det er i Danmark alle mine venner er, og det er der jeg hører hjemme. Nu hvor jeg er kommet hjem fra Tyrkiet, skal jeg bruge de sidste to uger af min ferie på at komme i form. SINE er jo en sports efterskole, og jeg er sikker på at det nok skal blive dejlig hårdt. Jeg håber selvfølgelig også at se nogle af de dejlige piger, inden jeg tager afsted, det er jo lige om hjørnet. Når jeg tager afsted d.7. August, er det første gang jeg skal prøve at stå egne ben, men jeg er ikke alene. Jeg kender et par stykker som nemlig skal på samme efterskole, og det gør mig tryg. Det at vide at du ikke er den eneste, og at der er andre som har det ligesom dig.

I will always think of the time we spend together, and we will never be apart, because all the girls will always be in my heart!

Ferie

Jeg har været hos min far og hans dejlige kone Irene i et par dage på Frederiksberg. Irene var meget snaksalig, og jeg ville bare gerne være alene og vente på at min far kunne komme hjem fra arbejde. Heldigvis slap jeg for Irene om tirsdagen, da jeg cyklede ud til Johanne. Det var dejligt at se deres nye lejlighed, men endnu mere dejligt at se hende. Det er så underligt at se de nye flytte ind i Johannes hus, for det føles stadig som om det er Johannes hus.. Ellen fik jeg også besøgt, og hvor blev hun glad. Vi fik masser af nachos, smooties og slik - lækkert, lækkert, lækkert!

Endelig går turen så til Frankrig med min mor og søster. Vi kører i nat klokken 04:30. Det skal nok blive godt :-) jeg glæder mig.

Jeg savner jer, piger.. og glæder mig enormt til den første weekend i september!

Copenhagen

"Oh this wonderous feeling
To be walking your empty streets
I've been leaving believing
I'd find better streets than these
But all this time...
You were right here"

Her er stort. Jeg kan ikke undgå at føle mig lille, når jeg går rundt på gaderne. Fortorvet er bredt - 6 baner. Alt ligger inde for en radius af 200 meter. Jeg har mulighed for at lave lige hvad jeg vil, men alligevel sidder jeg her og føler mig lidt tom. Det føles efterhånden som længe siden jeg har set jer - ja, selvom jeg så Mathilde i går.. Det er nok bare fordi alt har forandret sig for mig, og fordi vi først skal ses om over en måned igen. Lige nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal og hvad jeg kan stille op - andet end at vente på at gymnasiet starter. For det glæder jeg mig til, men lige nu ville det ikke gøre noget, hvis jeg var hos jer i Sønderborg og vi skulle have en klassisk pigeaften i aften med grin, spil, slik og BALLADE. For piger, jeg savner jer...


"Outside my window
At my feet
In my heart
In the air I breathe
Copenhagen"

Nikoline i solskin

Som I nok har bemærket, har jeg snakket lidt-meget om hende pigen ved navn Nikoline. Og ved I hvad? I går tog jeg den laaaange tur til Nordjylland og mødte hende. Det var fantastisk. Hvis I vil se flere billeder så følg med på min egen blog, der kommer lidt flere indlægs om hende i den kommende uge.

De der folkeskole samtaler

Jeg har ryddet op, smidt ud, kigget i gamle mapper, fundet samtaler fra kedelige biologi-timer hvor der stod: "Hej. Hvad er det Dorthe siger om meiose?" - "Pas" og "OMG! Jeg glæder mig til Vinnie who!!" - "To!" Jeg har adskillige steder skrevet: "2010/2011 = året" Chanet har skrevet: "Tis+lort=toiletbesøg." Nogle har tegnet en nøgen dame og skrevet platte ting, sikkert mig selv... Jeg har tegnet en julemand og skrevet: "Juleferie om fire dage!" Jeg har overtegnet mit hæfte med Trsf citater. Jeg har tegnet en hel landsby i mit ene matematikhæfte. Jeg har fået 02 i en færdighedstest hvor jeg bare har hvisket 0'et ud og erstattet det med et ettal. (Hæhæ) Ole har skrevet: "Det var også et svært spørgsmål" - til en test - jeg har for sjov svaret med: "Ja, mand." 

Jeg har skrevet: "Men Ole siger, at det i princippet kan være fløjtende ligemeget, Chanet." Nogle har skrevet: "Alle elsker Louise, jeg gør i hvert fald." Karen har skrevet: "Du bist sehr süss." Jeg har skrevet: "Fuck me hard and call me Betty." Andre steder har jeg skrevet til Chanet: "Pis mig i øret!" og hun har svaret: "Næ."

Og I ved sikkert ikke, hvor jeg vil hen med det her, men det er okay, for selv ikke engang jeg, ved det. Jeg ved bare at mange af det her samtaler, fine tegninger og citater nu er i skraldespanden. Jeg ved også, at lige om lidt, er vi splittet helt. Lige om lidt går jeg på gymnasium og har sikkert fået nye venner. Lige om lidt starter der et nyt kapitel. Jeg er spændt, men glæder mig også vildt til at møde nye mennesker. Starte i en ny klasse. Få nye fag. Tage det mere seriøst, men samtidig have det sjovt. Men ved I hvad jeg også glæder mig til? At bruge endnu mere tid sammen med jer, fantastiske, mennesker.  Ih piger - det er lige om lidt.  

"Vi ses på gym"

I går var fem af os piger til en "Harry Potter Night" ved en af vores gode venner. Der kom også en masse af vores andre gode venner. Da aftenen var slut sagde jeg selvfølgelig farvel til alle dem, der var med, og en af dem sagde så til mig: "Vi ses på gym"... hæhæhæhæ "og det gør vi bare" tænkte jeg, imens jeg blev dejlig glad af at høre sådanne dejlige ord.

Min folkeskole-saga er lukket og lige såvel er Harry Potter-sagaen. Så pisse symbolsk ikke?

Johannes sidste dag - med bopæl - i Sønderborg

Som længe lovet - billeder af Johannes sidste dag, som bosat her, i lille Sønderborg.
Det var en hyggelig, men også vildt sørgelig dag.

True friendship isn't being inseparable, it's about being separated and nothing changes

En kommende gymnasieelev

Kom til at tænke på hvor meget jeg savner det - at sidde på skolensbibliotek med jer piger. Snakke om alt mellem himmel og jord. Savner at blive irriteret når bibliotekarerne siger: "Husk nu at sætte jeres stole op." eller: "Shhhh.. dæmp jer lige lidt, piger." Og selvom det ikke er særlig længe siden, så er det forfærdeligt langt væk - for vi kommer aldrig til at sidde derinde, på dét bibliotek, som folkeskoleelever mere. Aldrig. For om 34 dage er jeg sgu en gymnasieelev. Om 34 dage skal jeg puttes. Jeg skal møde min nye klasse. Jeg bliver én af de nye, små 1.g'ere.  Og om tre år er det mig, der går med hue - endda den røde af slagsen. 

Jeg glæder mig sgu. 

Men nu har jeg sommerferie og jeg har spist koldskål til morgen, - middag og minsandten også til aftensmad.

Ps. hvad søren sker der for kaffepriserne? 

41 dage

I dag er der lige præcis 41 dage til jeg skal starte på Ringe Fri- og efterskole på Fyn. Jeg glæder mig helt VILDT!! For et par dage siden fik jeg et brev fra skolen med en masse praktiske oplysninger om hvordan den første dag forløber, og hvad vi skal have med og sådan noget. Det kommer virkelig tæt på nu, og det er meget, meget surrealistisk for mig. Jeg er både spændt og lidt bange, men sådan tror jeg lidt, det skal være!

I morgen tager jeg til København og fra onsdag til torsdag skal jeg bo hos Johanne. Som I jo nok har læst, besøger Karen hende nu, og vi skal alle tre være sammen, indtil vi tager toget hjem torsdag :)

København!

Jeg skal til København!
Imorgen kl. 05:58 sætter jeg mig ind i toget, som (forhåbentligt) holder på Sønderborg station og 4:04 timer efter, er jeg (forhåbentligt) på Østerport Station, hvor Johanne (forhåbentligt) står med sit dejlige smil og tager imod mig.

SÅ går det eddersprælleme løs. Vi skal lave så meget! Vi skal ind til centrum og kigge på vinduer. Vi skal rundt og finde en masse fede, gemte genbruger. Vi skal gøre hendes værelse færdigt. Vi skal bare rundt og se København - Østerbro, Nørrebro og Vesterbro, hvor vi også skal se hendes kommende gymnasium. Jeg glæder mig!

Sådan her kommer vi til at se ud, sådan ca. hele tiden derovre.
(I skal ikke regne med, at der bliver indlagt mange pæne billeder fra min side af, på denne blog, da jeg elsker at offentliggøre mindre pæne billeder. Jeg synes det er så hyggeligt med en lille griner.)

Jeg er den første af os seks piger, som er her i Sønderborg, der skal over og besøge hende, og det betyder meget - rigtig meget - for mig!

Herfra hvor vi står

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes bare, at sangen passede så godt ind lige nu. Jeg sidder i København på mit nye værelse, prøver at ignorere skybruddet, som laver oversvømmelse i kælderen, og tænker på jer. Herfra hvor vi står kan vi se os til alle sider, og alt er åbent og muligt. Det er nu, vi begynder at skulle tage os sammen. Tage os sammen til at holde kontakten - den kontakt, som jeg værdsætter så meget, og den kontakt, der gør, at jeg er så glad, fordi jeg ved, at jeg har verdens bedste veninder! Der er nemlig ikke mange, der er heldige med at have 6 nære veninder, som man kan snakke om alt mellem himmel og jord med. Så kære piger, her er nogle billeder fra vores tid sammen. Lad der komme endnu flere af dem! Dette er nemlig ikke slutningen på noget - men begyndelsen.

Jeg glæder mig allerede til d. 2 september, hvor I alle kommer herover til mig i kære København. Det bliver nok... overdrevet nice.
- Johanne, hende der bor i København, men som altid vil sige, at hun er fra Sønderborg!