mandag den 29. august 2011

Klassefest..... og andet

I fredags var jeg til fest med min klasse. Det var en fremragende aften, der overgik mange forventninger! Der skete så mange ting, og vi havde det så sjovt. Jeg blev ret beruset, og det gjorde Signe også. Vi havde det så sjovt, skønt og mega lallet. Hahaha.. jeg kan kun grine, når jeg tænker på den aften. I dag, da vi så kom i skole, var det selvfølgelig midtpunktet af vores samtaler. Der er altså heller ikke noget bedre end at snakke sådan en dejlig aften igennem igen, sammen med de mennesker, der var med. Jeg elsker det!






Jeg vil beskrive den som en enestående aften.

Det jeg så glæder mig allermest til nu, er fredag. Jeg savner Johanne mere og mere og jeg kan ikke vente til at se hende igen og snakke rigtigt med hende. Fortælle en masse om, hvad der er sket. Puha... og så skal vi til Nik og Jay koncert.. det glæder jeg mig næsten endnu mere til. Ej, det gør jeg jo ikke.

Vi ses på fredag, piger!

søndag den 28. august 2011

I har sikkert allerede hørt det, men jeg var til Rumour/Tina koncert med nogle fra klassen i går. Og så mødtes vi med Astrid og Mads. Wuuhu. Det var hyggeligt. Og om seks dage står der København i min kalender!








Kys til jer allesammen, jeg savner jer, selvom jeg har været omgivet af nogle af jer de sidste to dage. Det er nok bare mere jer som helhed

torsdag den 25. august 2011

Min introtur

Jeg ved godt, at Mathilde allerede har skrevet noget om vores introtur, men tænkte at jeg også lige ville skrive noget om den fra min vinkel af, hæ.
Vi legede sådan en leg, som hedder "Tip en 13'er", som er ret kendt. Vi legede den med alle mulige perverse ting, som vi selvfølgelig alle misforstod. Det var ting, som "hvem har de største" og sådan, hvilket så bare viste sig at være "Hvem har de største ører", men kæft hvor havde vi det sjovt.
Lige et par billeder, som en af pigerne fra min klasse tog:
Her blev vi sat sammen i par, hvor den ene skulle smøre barberskum ud i hovedet på den anden, hvorefter at kaste popcorn på. Den som fik flest popcorn til at blive siddende vandt (guess who)
Her kan i så se mit ansigt efter at Malte havde smurt barberskum og kastet over 50 popcorn i hovedet på mig, hæ.

En virkelig hyggelig tur sammen med D14 og BC14, det var det sgu. Vi lærte hinanden bedre at kende og jeg kan allerede mærke at klassen bliver tættere for hver dag der går.
Når jo, så er der jo putfest på fredag, det bliver sgu feeeedt!

tirsdag den 23. august 2011

Så er jeg lige kommet hjem fra Christianslyst, som ligger i Tyskland, hvor jeg har været på hyttetur med min dejlige klasse, bc14, og Lauras klasse, d14. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi lærte hinanden bedre at kende. Vi lavede mange ryste-sammen lege, blandt en tøjkæde, hvor drengene til sidst stod tilbage i kun underbukser og et par enkelte piger smed trøjen. Puha, der var godt nok nogle maver der var gode! :D måske har jeg snakket lidt for meget med Laura de sidste to dage siden jeg siger sådan noget.. men altså en rigtig hyggelig tur!
AGS er forresten rigtig fedt. Min klasse er rigtig dejlig og stort set alle er bare glade for matematik og naturvidenskab, så de er bare ligesom mig! stort set i hvert fald.. :-) jeg har fået mig et par gode venner og veninder, så det er rigtig skønt.
Mit skoleliv går godt!

mandag den 22. august 2011

Min indre rebel

Lige nu, i dette moment, har jeg lyst til at være alt andet end fornuftig. Jeg har virkelig sådan en inderlig lyst til at gå fuldstændig mod det, minde forældre og alle andre siger. Bare gøre alt det, jeg lige pludselig skulle få lyst til. Dette er der overhovedet ingen grund til. Eller jo... Jeg er teenager.

En dejlig ting, der kan begrunde mange dumme ting! Puha, jeg elsker at være teenager.

søndag den 21. august 2011

At gå i 1.c

Hej piger!
I onsdags var jeg på hyttetur til Sverige med min klasse, 1.c. Jeg er blevet rigtig glad for min klasse, og vi har det rigtig sjovt sammen. På hytteturen kom vi meget tættere på hinanden og i fredags var nogle af os på Café Retro midt i København for at drikke et par øl sammen. Det er nogle super hyggelige mennesker. Her kommer der lige lidt billeder fra hytteturen, som er taget af Nina eller Rasmus, da jeg lod mit kamera blive hjemme.




Nina fandt Holger. Hahahaha...

Frederikke og jeg.

Mig og Emma.

 På fredag er der introfest for hele gymnasiet, og jeg er sikker på, at det bliver sjovt. På lørdag er der grillaften for c'erne på Rys i Fælledparken. På næste fredag kommer I og besøger mig, så det ser ud til at blive nogle lyse weeekender!
Kyskyskys fra Johanne

lørdag den 20. august 2011

1.f og gøgleri

I må lige klare jer med et ikke-roteret-billede, da det er fra mobilen. MEN hallo. Trine og jeg stjal Zeus i "mysteriet-om-Zeus" hahahahahaha.. Bitches. Zeus er stor, Zeus er mægtig og Zeus er tung.






hæhæhæ
Løb, løb, løb, løb

Drik, drik, drik, drik

Der opvarmes til løbet! da da daaaam




Jeg holder af min klasse, mine omgivelser, min nye skole, mine nye venner, kantinens chokoladeboller og i det hele taget bare Statsskolen. Det har været en god uge, og vi er kommet meget tætte på hinanden. Vi har lavet forskellige aktiviteter og "ryste-sammen" ting, og det har været virkelig godt. I går holdte pigerne fra klassen fest (Karen var også med, hæhæ) og det var virkelig hyggeligt. I kan lige få et par billeder

torsdag den 18. august 2011



Hey everybody! Nu er jeg officielt en SINE elev, og nøj hvor er det vildt. Det er jo røv fedt at være på efterskole, og i kan lige bande på at jeg nyder det. Jeg får dyrket en masse sport hver dag. Jeg har nu gået på efterskole i to uger, og jeg føler allerede at jeg er faldet rigtig god til efter så lidt tid. Jeg har fået de dejligste og sødeste roomies, Louise (længst til højre) har dog rigtig meget hjemve, så tvivler rigtig meget om hun bliver, men ellers er det rigtig godt. PÅ SINE bor jeg i et af de mindste huse, d.v.s. at vi kun bor tolv i vores hus, men det gør det bare endnu federe, vi har lært hinanden rigtig hurtigt at kende i forholdt til de andre huse, hvor nogle er 24. Jeg bor i hus J, og værelse et. I vores hus har vi kun et pige værelse, og to drengeværelser, men det gør jo ikke noget ;) Det at gå på en sports efterskole passer perfekt til mig, fordi jeg rigtig godt kan lide at være fysisk aktiv, og så er jeg meget udadvendt føler jeg selv. Jeg får spillet håndbold 4 gange i ugen, og det skal jeg lige sige er hårdt nok i sig selv! Den ene dag hvor vi ikke træner vores linjesport, har vi noget der hedder morgenløb, som er obligatorisk for alle. Vi havde vores første morgenløb i går, som faktisk var en test. Vi har også noget der hedder 10.klasses fag, hvor jeg har været den heldige at få cirkeltræning, så jeg er jo bare super heldig! Jeg har skal være på efterskolen i tre uger før jeg har mulighed for at komme hjem, så det vil sige jeg har en uge tilbage. NØØØØØØØJ, HVOR JEG GLÆDER MIG TIL AT KOMME HJEM. Det hårde ved at være på efterskole er at man er væk fra alle sine dejlige veninder! (og familie) men jeg kan da sige at vi ses snart! KBH siger jeg bare! Det bliver jo fucking great at komme over til den lille Københavner chick joe! Men efterskole er ihvertfald great. Jeg synes lige i skal se dem jeg bor i hus med. og så lover jeg jer, at der nok skal komme noget mere, for det her var kun de første to uger!

onsdag den 17. august 2011

JA!

Huhaj, hvor det går godt i gymnasiet!
Jeg er kommet i en fremragende klasse. De er lige til et 12-tal, hvis jeg skulle give en karakter (hvilket er meget relevant, nu når skolen er startet igen). Jeg har det dejligt og er meget tilfreds med, hvordan det hele skrider frem for tiden. I går var jeg til basket igen, for første gang efter sommerferien. Der var ikke mange, men hvor var det bare dejligt at drible med den tunge bold igen og lige lave et viiirkelig lækkert indlæg, hvor bolden falder i kurven, rulder lidt rundt og ligeså fint glider ned igennem nettet. Iiiiha, det var dog en dejlig omgang! Jeg begynder også som træner for en masse små 7-8 årige drenge og piger. Hæhæhæ...

En anden ting jeg også glæder mig til, er fredag! Fredag er der "Kulturnat" her i dejlige Sønderborg, og der foregår også et natløb, som jeg skal være med til, sammen med alle de andre dejlige Statsskolere. Men inden det, skal jeg over til Thilde inde fra 1.f, sammen med alle de andre piger derfra. Så skal vi have nogle øller og rigtig hygge og lære hinanden at kende. Nøj! Det er jeg sikker på, bliver SUPER-DUPER. (hæhæ, en lille dum dille, jeg er startet på)

Til sidst, en tredje ting, som jeg glæder mig aller mest til er (selvfølgelig) d. 2. september, og i ved efterhånden godt, hvad det er, der sker der!

En ting, som har sat prikken over det glade I er, at i går skrev min exkæreste, Emmanuel, til mig. Han sagde, at han synes det var mærkeligt ikke at snakke sammen mere. Han ville bare lige sige, at han ikke har glemt mig, og at jeg stadig har en plads i hans hjerte. Huhada, det gjorde mig glad. Sådan helt salig på en måde. Jeg har nemlig også selv tænkt på disse sager i et godt stykke tid og det var virkelig dejligt at få at vide, at han har det på samme måde!

JA! - jeg har det godt.

søndag den 14. august 2011

You're never nothing, if you didn't disappear

Hvis jeg skal være ærlig, og det skal jeg, når det er jer, der skal høre på mig, har jeg det ikke godt. Jeg føler mig lidt lille og uvigtig i den her by, men det er jo kun starten. Så tænker jeg på Mike Skinners citat: You're never nothing, if you didn't disappear. Jeg kæmper og kæmper og selvom det hele ramler sammen om hovedet på mig lige for tiden, har jeg ikke givet op. Selvom jeg savner jer, Joakim og alle de andre dejlige fr Sønderborg. Dårlige oplevelser har der været nok af, og nu er det min tur til at have det godt. Derfor gør jeg alt hvad jeg kan, og tager toget ud til Mathilde fra min nye klasse, der bor på Frederiksberg, for nu skal jeg fandeme vise verden, at jeg ikke har givet op, selvom livet bliver ved med at give mig lammere.

Piger, hvor jeg dog savner jer og mangler jer. Håber alle jeres forskellige start de forskellige steder er gået godt. Vi ses d. 2. september, og jeg kan ikke vente! Har I bestilt billet?

onsdag den 10. august 2011

"Go banana go go banana, go banana go go banana" 

Nå ja... Nu går jeg i 1.f. Virkelig mærkelig følelse. Jeg er i en papegøjeklasse, men jeg tror nu alligevel det bliver fedt, når man kommer ordenligt ind på hinanden. Årgangen er vildt hyggelig! Jeg glæder mig allerede til i morgen. Håber I har fået en god start 

tirsdag den 9. august 2011

BUM BUM

I forgårs kom jeg hjem fra 10 dage i Montescudaio, Italien med min søster. Det var en hel fantastisk tur! Vi fik en hel masse nye venner og de er alle så abnormt søde. Vi festede nogle aftener og ellers hyggede vi bare. Jeg har selvfølgelig den der følelse af, at man bare vil tilbage nu, og det er rigtig irriterende!
Den bliver dog mindre og mindre, da jeg allerede har fået tankerne på en masse andet. I går gjorde Louise mig glad med hendes dejlige TRSF-fortællinger og Johanne gjorde mig endnu gladere med en kæmpe lang, detaljeret roman om alle de ting, som var sket. Lige nu sidder jeg og nyder mit "nye" værelse, som er blevet rigtig dejligt! (I skal glæde jer til at se det, piger!) I aften skal jeg over til søde Magnus og spille bezzwizz.. jeg vinder selvfølgelig.

og BUM BUM, så skal jeg starte på Sønderborg Statsskole i morgen, kl. 09.00. Hæhæhæh, hvor jeg dog glæder mig! Jeg har så mange forventninger, som jeg alligevel ikke gider at have, in case jeg skulle blive skuffet. Puha, jeg har en god fornemmelse i kroppen lige nu, om alt det, der kommer til at ske og alt det, der er sket. I sidste ende, skal alt jo nok gå!

I får lige nogle billeder fra min dejlige ferie! 
Vores dejlige venner - primært drenge. hæhæ


Maden var (selvfølgelig) så fantastisk god

Vi tilbragte den sidste dag i Pisa. Dejlig by!
Den ene aften lavede vi mojitos og grillede. Åha, det var dog en dejlig om gang!

I morgen er første dag i resten af mit liv

I morgen er første dag i resten af mit nye gymnasie-liv.
Aaaargh fuck. Det er i morgen. Jeg er så ræd, men glæder mig også. Det er overvældende. Sommeren er fløjet afsted, det er da helt utroligt. 
27. maj; vi var færdige med folkeskolen. 11 juni; vi tog på Northside. 23. juni; og så fik vi vores eksamensbevis. Så gik hele juni med Sønderborg, hyggelige stunder med jer, omgangskredsen, sommer og gøgl. Så kom d. 1. juli; Johanne havde nu bosat sig i København. Så kom ringridning; Karen og jeg festede og nød sommeren. Og wow ligepludselig var det d. 16 juli; jeg tog til Aalborg og mødte Nikoline. Så drog min familie og jeg til Løkken. D. 27. juli besøgte Nikoline min familie og jeg på campingpladsen. Og så BANG så kom d. 30. juli endelig og Nikoline og jeg tog ind til Aa midtby og så Trsf. Og så BANG lige pludselig igen var det slut. Det var fantastisk. Nu sidder jeg her på mit lille værelse og kigger tilbage og prøver at samle alle tingene i en film. 

Det er i morgen. Pis mig i øret jeg er rastløs. Held og lykke til jer alle

Snart står solen op igen

Det er i morgen Louise, Karen, Laura, Mathilde og jeg starter i gymnasiet. Louise og Karen skal på Statsskolen med alle de andre, som vi er så gode venner med. Alle de søde sønderskov-drenge og dybler. Laura og Mathilde skal på AGS, skolen med et fagligt højt niveau og muligheden for at lære en masse nye mennesker at kende. Jeg ved ikke, om jeg skal være misundelig. Jeg ved egentlig ingenting lige i øjeblikket. Selv skal jeg starte på Rysensteen Gymnasium, og jeg har aldrig været så nervøs for noget før. Jeg kender ingen i klassen, ingen på årgangen, ingen på hele skolen. Jeg har aldrig følt mig så alene og uvidende. Når solen står op igen, skal det være slut. Der skal jeg være en 1.g'er med højt humør. Men for nu... fuck altså
Et billede fra min baggård
Til sidst vil jeg bare ønske Astrid og Chanet held og lykke med deres efterskolestart og i det hele taget held og lykke med hele året. Vi kommer til at ses alt for lidt, og det er forfærdeligt som tingene ændrer sig så hurtigt... Årh, så tag dog en tudekiks, Johanne

onsdag den 3. august 2011

Selvom sommerferien har været lang, så føler jeg ikke, at jeg har haft ordenligt sommerferie. Det er som om I har manglet. Vores pigeaftenener har der heller ikke været nær så mange af, som der plejer! Det er ærgerligt, men jeg ved, at de nok skal komme tilbage igen. Jeg mangler at fortælle jer alle mine oplevelser! Og jeg mangler at høre om alle jeres!

Men ved I hvad? Om præcis én uge starter jeg i 1. klasse igen. 1.f, og ja... jeg kom i den blandede klasse. Heldigvis med Trine, Anne-Sofie og Sissel - så det går, og vi skal jo stadig have linjefagene med e-klassen.