Endnu et skridt

Hmmm. Det er mærkeligt det her. Vi gik endnu et skridt. Johanne er på vej til København netop lige nu. 

Det var simpelthen så hårdt at se det tomme hus. Det var så hårdt da bilen kom og det var nu. Det var alt for hårdt at vi piger stod og holdte om hinanden for sidste gang inden du - Johanne - kørte til København. Og hårdest var det på vej hjem igen, hvor jeg gik forbi dit hus og ikke ville gå længere fordi det er dér du bor. Ikke i København. Nej. På Ørstedsgade - det er fandeme dér vi alle kender dig. 

Dog var det ikke et ''farvel-for-altid'' mere et ''på-gensyn-vi-ses-snart-igen-farvel'' Hvilket er meget rart at tænke på.  

Og snart vil vi være samlede igen og snart kommer vi alle og fester med dig i København. 

Jeg elsker jer. 

Kys, kram, held og lykke, flere kys og uendelige kære tanker 

Louise


Ps. hvis jeg orker - kommer der billeder ind engang i denne - eller næste uge af vores allersidste café-tur inden Johanne flyttede......

Fødselsdag hos Chanet

I søndags var vi alle 7 samlet ude ved Chanet til fødselsdag. Jeg kan ikke beskrive hvor dejligt det var, at vi ALLE var der. Laura er hjemme fra efterskolen, og det er bare skønt! Desværre bliver vi jo skilt meget snart, men indtil da, må vi nyde tiden, og det gør vi!

- - - - - - -

Jeg vil egentlig bare gerne sige skål for os syv piger! 

I er fucking fantastiske hver og én. Tak for årene der gik - og ja, det er selvfølgelig ikke slut endnu. Staden venter på os, vi venter på staden - sammen skaber vi fest - bare os syv piger. 

Jeg elsker jer

Sidste skoledag på efterskole

Lige et billede af mig og mine to dejlige roomies

De sidste 10 måneder på Bernstorffsminde efterskole har fyldt mit liv med så mange oplevelser, minder og nye mennesker, som jeg ikke vil være foruden. Jeg har udviklet mig utroligt meget og jeg har fået minder og venner for livet. Jeg kan ikke beskrive, hvor godt det har været, det skal opleves på egen krop, før man kan forstå det. Det er helt unikt det jeg har oplevet. Jeg har været til utallige opvisninger, hvor vi alle har stået på gulvet og gjort vores bedste, jeg har været på ture til henholdsvis Østrig, Odense & Fåborg, som har været helt specielle med helt specielle mennesker. Jeg har brugt flere hundrede timer nede i hallen og set på spring, sprunget og snakket med forskellige søde mennesker. Jeg har set en hel masse film og vi har hygget os utroligt meget.

Jeg har haft de bedste mennesker omkring mig og jeg har det svært med at skulle forestille mig en hverdag uden dem.

Nu er det slut og i går var fyldt med kram, tårer og en masse "vi ses'er". Jeg kommer til at savne de over 200 mennesker, som jeg de sidste 10 måneder har lært at kende på godt og ondt.

Men jeg har indset at jeg ikke kan blive ved med at være ked af det, jeg skal videre og jeg skal i gymnasiet om cirka 6 uger - AGS, here I come!

Dimission med billeder

I går fik 6 af os - Laura er jo på efterskole - vores eksamensbevis... Det var lidt mærkeligt - en blanding mellem sorg og glæde. Glæde over at vi endelig er færdige med folkeskolen og skal videre I vores liv. Sorg, fordi det gik op for os, at vi ikke bare automatisk kommer til at se hinanden hver eneste dag. I går var den første vigtige milepæl i vores liv, og det var fantastisk at vi havde hinanden, at dele den med!

Dimission

Imorgen skal Chanet, Mathilde, Johanne, Louise, Astrid og jeg til dimission på Ahlmann-skolen, hvor vi har tilbragt en del år efterhånden. Det er mærkeligt, men alligevel så befriende. Så kan vi officielt kalde os... ja, øhm... ikke-niende-klasser-mere. Haha.. det kunne egentlig være sjovt nok at gøre det til et normalt navneord, men det tror jeg dog aldrig sker. Eller jo... den dag jeg bliver Danmarks første kvindelige statsminister og indfører det som en lov.

Hæhæ, men.. jokes apart, så er det et af de store skridt, som fører os for enden af den lange (men alligevel ikke så lang mere) gang, hvor der for enden er syv døre, som åbner til vidt forskellige ting og sager.
Jeg synes det er mærkeligt. Udfordrende. Godt. Forfærdeligt. Sørgeligt. Fantastisk. Skidt. Ja.... det er jo det ukendte vi går imod, og det ukendte kan være så meget. Som ordet i sig selv siger, er det jo ikke noget vi kender til. Det gør mig nervøs, men jeg glæder mig også. Det gør mig ked af det, men jeg er stadig utrolig nysgerrig.

Jeg håber, at dagen imorgen bliver god og at i andre piger kommer til at nyde den i fulde drag. Det er min plan i hvert fald!

(der kommer helt sikkert nogle billeder)