Dimission

Imorgen skal Chanet, Mathilde, Johanne, Louise, Astrid og jeg til dimission på Ahlmann-skolen, hvor vi har tilbragt en del år efterhånden. Det er mærkeligt, men alligevel så befriende. Så kan vi officielt kalde os... ja, øhm... ikke-niende-klasser-mere. Haha.. det kunne egentlig være sjovt nok at gøre det til et normalt navneord, men det tror jeg dog aldrig sker. Eller jo... den dag jeg bliver Danmarks første kvindelige statsminister og indfører det som en lov.

Hæhæ, men.. jokes apart, så er det et af de store skridt, som fører os for enden af den lange (men alligevel ikke så lang mere) gang, hvor der for enden er syv døre, som åbner til vidt forskellige ting og sager.
Jeg synes det er mærkeligt. Udfordrende. Godt. Forfærdeligt. Sørgeligt. Fantastisk. Skidt. Ja.... det er jo det ukendte vi går imod, og det ukendte kan være så meget. Som ordet i sig selv siger, er det jo ikke noget vi kender til. Det gør mig nervøs, men jeg glæder mig også. Det gør mig ked af det, men jeg er stadig utrolig nysgerrig.

Jeg håber, at dagen imorgen bliver god og at i andre piger kommer til at nyde den i fulde drag. Det er min plan i hvert fald!

(der kommer helt sikkert nogle billeder)