I går kom jeg hjem på weekend efter at have opholdt mig på min efterskole i 3 uger i træk... Puuuuuuha jeg er træt! På søndag har jeg været der i 5 uger - og hvor har jeg det bare dejligt! Folk er så søde og det føles virkelig som om jeg har boet der i 100 år! Mine roomies er fantastiske og vi snakker så godt sammen. Jeg bor sammen med det værste rodehoved, men hvor har vi det godt sammen - hun er simpelthen bare så sød! Jeg går på en musiklinje og har musik ca. 4 timer om ugen - folk er bare dygtige og jeg er bare kommet på sådan et godt hold! Udover at have musik som en slags hovedfag har jeg også fire valgfag. Jeg har i det første halvår valgt kunst, kor, rytmisk gymnastik og drama. Den skole jeg går på er en blanding mellem en idræts/gymnastikefterskole og en kreativ skole, så vi har sindssygt meget gymnastik. Jeg har aldrig haft så ondt i min krop før, men det er dejligt at dyrke så meget motion - jeg kan allerede mærke at jeg er kommet i bedre form...
 |
| Mine skønne roomies! |
Det er mærkeligt at tænke på dem derhjemme, når man er på efterskole og der sker så mange ting hele tiden. Men piger - jeg tænker SÅ meget på jer og savner jer helt sindssygt!! Ej, hvor jeg savner bare at snakke, grine og være skøre med jer!! Senere i dag skal vi alle 7 mødes - jeg glæder mig så meget! Begynder helt at smile ved tanken...
PS: Hvis nogen af jer skønne læsere måske overvejer at tage på efterskole i 9. eller 10. klasse, så kom og besøg Ringe Fri- og Efterskole til åbent hus den 25 september mellem 13 og 17 - det er en helt fantastisk skole! (lidt reklame skal jeg jo gøre)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar