lørdag den 1. oktober 2011

Fester, fulde mennesker og fødselsdage!

Jeg har virkelig haft en dejlig weekend (selvom den ikke er helt slut endnu)!
Vejret har været SÅ skønt og læste faktisk i dag, at det har været den første sommerdag i oktober nogensinde! - og så lige på min fødselsdag, det var da dejligt!
Torsdag startede med at mig og min klasse tog til Nordborg, for at kickstarte AGS' FØDSELSDAG, hvilket vi virkelig også fik gjort! Vi dansede, drak, snakkede og havde det pisse sjovt. Vi glemte dog desværre at sove og efter 2½ timers søvn måtte vi op og med bussen, for at kunne nå i skole til klokken 9!

Her er et billede af mig og 4 piger fra min klasse. De er rigtig søde! Fra venstre: Christina, Freja, Mie, mig og Kristine!

Fredag havde mit gymnasium jo fødselsdag, så det blev fejret i Ole Lukøje kostume sammen med min klasse og resten af skolen. Vi spiste morgenmad sammen hele skolen, hvorefter vi blev sendt ud på sådan et o-løb af en slags, hvor vi skulle lave nogle forskellige poster. Da det var færdigt mødtes alle klasserne nede ved stranden, for at lave tovtrækning. Min klasse vandt det hele samlet, også over 2 og 3.g, hvilket vi var ret stolte over! Folk blev ret sure over at det var nogle putter der vandt, mens vi bare blærerede os med det!
Da klokken blev 14, startede stafetten mod Statsskolen og Handelsskolen, som Stats desværre vandt :( Meeeeen søde Karen og Louise, næææste år... bare vent!
Her er et billede af mig og Louise i vores kostumer, det er ikke lige det bedste billede, men det er det eneste jeg har derfra. Louise er blevet en af mine rigtig gode veninder i klassen og hun er virklig virkelig sød!

Om aftenen var der så fest, men jeg smuttede til Fyn, for at være sammen med min efterskole. Min gamle roomie hentede mig ved færgen og så tog vi hjem til hende for at spise. Ved 19-tiden tog vi over til min anden roomie, hvor pigerne fra min afdeling også var. Det var SÅ dejligt at se dem igen! Sammen tog vi over til selve festen, hvor der blev festet og snakket en hel del med alle de søde mennesker. Da klokken blev 00.00 sang folk fødselsdag for mig og en af mine venner, som også havde fødselsdag. Jeg var så heldig at få nogle shots af søde mennesker, fordi jeg havde fødselsdag! Om natten sov jeg hos Maria sammen med Julie og de fulgte mig så til toget om morgenen.
Billedet her er fra bussen mellem forfesten og selve festen. Fra venstre er det Amalie, Ditte, Lizette, Julie og mig. Og i forgrunden kan i se Christoph.
Og det her billede er af mig og Julie

Jeg blev hentet ved toget, hvorefter jeg kom hjem og fik nogle rigtig gode gaver! Så kom Astrid og mine bedsteforældre og jeg fik flere gaver og vi spiste virkelig meget mad og især kage!

Puuuhaaaa det var et langt indlæg! Håber i har haft det ligeså dejligt som mig! Love you girls! <3

2 kommentarer:

Louise sagde ...

Det lyder fantastisk. Men lille Laura.... Nejnejnej. SSS vinder og sådan er det. Både ro-match og Stafetten. Det ved du jo også godt. Hah! <3

Laura sagde ...

jaja.. i år! Nu bare vent og se lille Louise! Næste år vinder vi! :D