Separated Ways

Kæreste allermest finurlige og smukke piger

Som I nok har bemærket er vi atter gået ind i en ny tid, vi er nemlig havnet lige pladask i et nyt år. Året startede godt. Der blev holdt kæmpe fest og for første gang siden Oh no moono følte jeg oprigtig glæde. Den der glæde, man kan mærke helt inde ved knoglemarven, når alt begynder at sitre og man bare føler sig ja... glad.
For mig betød denne nye start på året forandring. Jeg startede i en ny klasse i mandags. Og det betød nye indtryk, nye udfordrninger og nye glæder. Den første dag var hård og meget vemodig for mit vedkommende. Jeg hadede følelsen. Jeg hadede alt ved det. Jeg hadede den der trykkende og akavede stemning, som lagde sig som en tyk dyne over mig, og jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af min hvileløse sjæl. Men de tog godt i mod mig og allerede om tirsdagen forsvandt den trykkende stemning, og jeg kunne igen slappe af. Og så stoppede jeg til guitar i tirsdags (tror jeg, det var). Jeg ved egentligt ikke hvorfor. Jeg tror bare ikke, jeg kunne rumme alle mine tanker oveni klasseskift, arbejde og lektier. Jeg tror, det er et fornuftigt valg for mig. Det er også som om at min kunstneriskebevidsthed er vokset, og jeg hellere vil lægge vægt på den og skriblerier. Hmm. Det må tiden vise. I hvert fald er der sket uendeligt meget, og lige for tiden har jeg svært ved at sætte ord på tanker og følelser. Om et par uger ser det med sikkerhed helt anderledes ud.
Desuden er jeg begyndt at tælle ned igen, og selvom du, Karen, siger det ikke er sundt for mig, så gør jeg det. FOR DER ER FUCKING KUN 34 DAGE TIL JEG SKAL SE MIN SMUKKE-NIKO-KORTHÅREDE-LINE-IGEN!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


(Tag jer ikke af billedet, jeg synes bare det så så fandens tomt ud uden noget)


Jeg savner jer -

Kys